Frontalkollision mellem bilist og motorcyklist
![]()
Uanset køretøjstype, så indebærer det at overhale et andet køretøj en risiko for det overhalende køretøj. Desuden indebærer det også
en risiko for de køretøjer, som er modkørende til det overhalende køretøj. |
Problemets kerne
At der så alligevel sker uheld af den type skyldes det at trafikanter fejlbedømmer situationen, enten fordi oversigten ikke var tilstrækkelig, eller fordi de af andre årsager ikke var opmærksomme nok, inden de besluttede den manøvre, som endte fatalt for modparten.
En motorcyklist er særlig udsat for frontalkollission ved andres trafikanters overhalinger, fordi motorcyklisten på afstand ser lille ud, hvilket
gør, at den overhalende bilist ofte fejlvurderer afstanden til den modkørende motorcyklist, eller undervurderer hvor meget plads motorcyklisten
har behov for.
Desuden ender frontalkollissioner ofte fatalt for motorcyklister, fordi de ikke har noget karosseri, der kan afbøde kollissionen.
En overhalende modkørende bil giver ikke motorcyklisten ret gode chancer for at undvige, fordi begge vognbaner er optaget af modkørende, og der er
ikke er ret lang reaktionstid til at vælge et besøg ude i botanikken som alternativ.
Den modkørende bilist har samme problem, højre vognbane er optaget af det køretøj, der overhales og en modkørende motorcyklist i "egen"
vognbane – så du som motorcyklist ved heller ikke hvordan bilisten reagerer.
Og da selve kollissionen er affødt af 2 køretøjer, som har retning direkte mod hinanden, så vil selv en landevejshastighed på 80 km/t for begge
betyde, at der for begge parter skal reageres som om man kørte med 160 km/t direkte mod en forhindring.
Problemets afhjælpning
1. For at reducere din risiko som motorcyklist, skal du være særlig opmærksom i de trafiksituationer, hvor der er flere
modkørende biler med relativ kort indbyrdes afstand. Her er der en øget sandsynlighed at en enkelt bilist vil bryde ud af rækken for at overhale
de forankørende.
For at sikre din egen synlighed bør du i den situation skifte din position i egen vognbane fra bilernes venstre hjulspor længere til højre.
Du bør dog ikke trække så langt til højre at den modkørende bilist kan forveksle dig med en knallert.
Det øger den afstand, som modkørende har mulighed for at se dig, og samtidig gør det at din undvigemanøvre bliver begrænset, så du undgår
frontalkollisionen.
2. Synlighed frem for alt! Ud over den optimale placering i din egen vognbane, så vil vi her også nævne at du bør øge din
synlighed med iøjenfaldende farver på hjelmen og på sidespejlene. Her gør de mest gavn, hvis de som kontrastfarver til omgivelserne kan adskille
dig fra andre farver i såvel bymæssig bebyggelse som i en grøn eller mørk skov.
Er der en lang række af modkørende biler, så er betydningen af din egen placering, synlighed og opmærksomhed afgørende for at du kommer sikkert
videre.